Rollespillet i Rude Skov er vores ældste aktivitet, og har siden starten i 2004 af flere omgange været Danmarks største rollespilskampagne. Rude Skov er en kampagne specielt målrettet de 8-14-årige. Her kan du være med selvom du aldrig har spillet rollespil før, for alt udstyret kan du låne af os. Vi spiller i forårssæsonen og efterårssæsonen. Forårssæsonen går typisk fra starten af maj til sommerferien, og efterårssæsonen går fra sommerferien slutter til det bliver for koldt en gang i november. Vi spiller lørdage i lige uger - datoer finder du herunder. En dag i Rude Skov starter kl 11, hvor man ankommer til parkeringspladsen på Hørsholm Kongevej (link til kort her , billede af parkeringspladsen her). Børnene chekkes ind frem til klokken 12 hvor spillet starter. Vi spiser frokost kl. 13:30, så man skal huske madpakke. Spillet slutter kl. 16:00 hvor børnene skal afhentes igen. På de næste sider kan du læse alt om Rude Skov. Både om rollespillet, hvad du kan spille og endnu mere praktisk information til forældrene. Hvis der er noget du ikke kan finde, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Claus der står for Rude Skov: mail: raasted@laiv.dk telefon: 22342480. Efterårssæsonen 2010 begynder d. 14 August
Datoerne for efterårssæson 2010 er (lørdage i lige uger): Første spildag 14. august, herefter: 28. august, 11. september, 25. september, 9. oktober, 23. oktober, 6. november og sæsonafslutning 20. november.
|