|
Som forælder til et ungt menneske med rollespil i hovedet kan det være meget interessant at finde ud af lidt mere om hvad det egentligt er for noget. Modsat aktiviteterne i fodboldklubber og spejderforeninger så er rollespil jo en ret ny størrelse som underholdningshobby. Derfor kan man som forælder nogle gange føle, at man sidder med nogle spørgsmål og lidt nysgerrighed. Det har vi fuld forståelse for og håber på, at du ved at læse her på hjemmesiden kan blive lidt klogere på hvad rollespil er for en størrelse.. Eller se billeder og læse endnu mere i folderen "Hjælp mit barn er en ork" . Måske bliver du endda selv inspireret til at prøve at spille... |